Hjertefred

''Hjertefred - Fra Frygt Til Frihed''

6 måneders 1:1-forløb

Jeg hjælper dig af med angsten, stressen og depressionen én gang for alle, så du kan begynde at leve livet fuldt ud.

Jeg har skabt dette unikke og effektive forløb til dig, der er parat til at skabe et bedre liv. Til dig, der er klar forpligte dig. Til dig selv, din personlige udvikling og din transformation. Dig, der er unik, empatisk og intuitiv. Dig, der har en historie at fortælle til en, der kan hjælpe dig med at finde en ny mening med den. Dig, der har masser af potentiale til at udrette store ting med dit liv, men som lige nu lader dig styre af frygt, stress, bekymringer og andres meninger. Dig, der ryster af skræk ved tanken om alt det, der venter dig. Dig, der har fået at vide, at du ikke er god nok, og dig, der har mistet troen på dig selv.

Jeg tilbyder 14 1:1-sessioner af 75 min. samt 10 fastlagte telefonsessioner og ugentlig opfølgning på sms. Udover det er jeg til rådighed, når behovet opstår på telefon og sms døgnet rundt – også i weekenden og på helligdage. Når jeg siger, at jeg vil hjælpe dig videre i livet, så mener jeg det virkelig!

Der kan være mange forskellige årsager til, at dit liv lige nu føles som et levende helvede, og at dit selvværd og selvtillid er nærmest ikke-eksisterende. Måske er du stresset, langtidsledig, psykisk belastet, i sorg, ensom eller noget helt andet. Uanset hvad årsagen er, kan jeg hjælpe dig videre, så du ikke spilder mere af dit liv på ikke at elske og acceptere dig selv fuldt og helt.

Du er ikke som de andre – derfor er dit forløb unikt!

Med mine heste, naturen, personlige samtaler og dagbøger som de bærende elementer vil jeg hjælpe dig med at nedbryde gamle overbevisninger og ændre dit mindset, så dit selvværd og din selvtillid opbygges. Alt efter hvor hurtigt, du optager ny læring og viden, vil du inden for kort tid, kunne mærke positive forandringer. Du er ikke som de andre, du har en særlig historie, og derfor er dit 6 måneders forløb selvfølgelig unikt og tilpasset lige netop dine behov og ønsker.

Hestene og naturen bringer dit nervesystem i ro, skaber glæde og lykkelige minder, hjælper dig med at heale fortidens og nutidens smerte, og lærer dig at vende din modgang til noget meningsfuldt og livsudviklende.

Jeg vil igennem nærværende, personlige og intuitive samtaler, ophold i naturen, ridning, samvær med hestene, meditationer, urter og andre healende og indsigtsfulde redskaber hjælpe dig med at slippe frygten og opbygge dit mod og din tro på dig selv. Når du mærker ilden i din sjæl blusse op, kan jeg spore mig ind på dine unikke evner og din sjæls kald, og dermed kan jeg hjælpe dig med at finde din vej mod det meningsfulde og lykkelige liv – uanset hvilken historie, du har med dig.

Jeg arbejder intuitivt og spirituelt, og har aldrig to ens forløb...

... men du kan forvente at skulle igennem følgende:

Healinghorses

Husk altid det her: Det er ikke egoistisk at elske dig selv og at prioritere dit mentale helbred og din egen lykke først. Det er en nødvendighed for at kunne leve et lykkeligt liv i balance med dig selv og alle andre omkring dig.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at ændre dit liv én gang for alle. 

Harmoni

Hjertefred-forløbet er skabt ud af min egen, personlige medicin, som har reddet mig fra et liv med psykiske lidelser, angst og mindreværd – og givet mig modet, styrken og viljen til, imod alle odds, at skabe mit drømmeliv.

I dag er det mit livs formål at hjælpe mennesker i samme situation, som jeg var i engang, med at gøre det samme, fordi jeg ved, at alle – uanset hvilken baggrund, de kommer fra – kan udrette mirakler med deres liv, hvis de beslutter sig for det.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig både på telefon, sms eller mail, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger. Jeg tilbyder en gratis, afklarende telefonsamtale, inden du beslutter dig for, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre i livet.